This is in Danish. Really. It is. // Tabula Rasa

Sunday 21.08.07 - 00:41

—- IT’S SO NICE TO MEET YOU —-

Oprindeligt var ideen med denne blog at skrive på engelsk om filosofiske spørgsmål, musik og så videre. Engelsk, fordi jeg ikke synes det danske sprog faktisk er så flot - og fordi jeg så gerne vil kunne formulere mig på en fængende måde på engelsk. Jeg ville have folk skal stoppe op og bare gå i stå over ordene i mine tekster. At de stoppede op og tænkte “Kan en almindelig dreng fra Danmark virkelig skrive sådan noget?” eller “Er han ikke englænder, det må han da være…”.
Men det var nok alt sammen bare en påtaget charme, en indbildning om at det var nogle krav stillede til mig - Selvom det nok nærmere var mig selv, der stillede de krav.
Jeg tror nemlig på at man tage noget helt simpelt op til revision uden alt muligt tale og tiltvungen klogskab behøver at lægge bag det. Og desuden er dansk jo mit modersmål, så at få en klar pointe frem vil jo være nemmere.

Jeg vil prøve at holde op med at være så forudindtaget. Holde op med at tro at alle vil væltes bagover af noget specielt, bare fordi jeg selv tit har det sådan. Nogen gange skal man bare tage et kæmpe skridt væk fra sig selv og holde det på et mere tilbageholdt plan. Altså, det er da fint at man vil udfordre sig selv, prøve at se om man kan åbne op for en hel ny verden for sig selv og andre på et andet spog… Men jeg tror at jeg nogen gange i den proces rent faktisk har glemt at spørge mig selv om jeg fik den ønskede effekt ud af det, i mit forsøg.
Som nogle af mine engelske blog-indlæg. Jeg fik kommentarer af andre englændere og så videre og jeg mener da ogås der var stof til eftertanke, men om jeg fik væltet andre (danske) læsere bagover med, ved jeg ikke. Fordi jeg måske prøvede for hårdt at folk føler det er påtaget.
Altså, hvis jeg da overhovedet har væltet nogen ned og folk ikke bare har skrevet af medlidenhed…

Jeg tror måske jeg har fået det “drive” til at behage vidt omkring, med argumenter, forudindtagelser og filosofiske tankespind fra min mor, som er venstrefløjs-feministisk-hippiegenerationslærer så det batter. 
I hvert fald i mine øjne.
Altid hypoteser der skal understøtte af et argument. Jeg har jo lært at man både skal bruge sit hjerte og sin hjerne i en proces, så man får følelserne med, men også tænke over tingene.
Men… Det kan jo være, at jeg i mit forsøg på at fundere og udtrække essensen af det hele, har jeg måske nogne gange glemt at gøre noget så banalt som bare at nyde/mærke essensen først. Lade den opsluge mig.
Det er derfor jeg skriver nu. Her. På dansk. For det skal det være slut med: Ikke mere prætentiøst, selvophøjet, påtaget  snævert-og-holistisk-på-samme-tid tankespind.
Bare mig.
Det er det I får /hvis der er nogen der læser.
Det forventer jeg ikke at der er nogen der gør.

—- PLEASE, HAVE A SEAT —-

Men grundet nogle hændelser der er sket i mit liv på det sidste, har jeg som beskrevet ovenfor besluttet mig at viske tavlen ren - Jeg har slettet alle tidligere indlæg i bloggen og dermed også de tilhørende kommentarer. Ked af hvis det har stødt nogen.
Nu vil jeg bruge bloggen til at gøre det, som jeg ellers har for vane at udtale mig negativt om at folk gør, nemlig, at skrive om mig selv, min dag og sådan lidt småtterier. Ikke nogle store verdensspørgsmål.
Sikke jeg dog gentager mig selv.
Jeg er ikke så vant til det her, så det er måske ikke min mest vante position jeg er i her - det håber jeg eventuelle læsere vil bære over med.

—- TEA OR COFFEE? —-

Jeg ønsker ikke at udpensle mit liv og komme med en masse detaljer om et givent emne. Så, advarsel; Der kommer nok et forholdsvis stort “spring” i skrivemåde lige nu.
Husk at tænke på at dette er ligeså meget for mig selv, som for andre - I hvert fald dette nye forsøg på en blog.

Så, here goes:
Jeg er ikke glad.
Hvor ville jeg dog ønske du kunne skære ting ud i pap for MIG, som jeg så mange gange har (til stor gene) gjort for dig. For måske er det mere mig der behøver det.
En base af tryghed.
At vide hvor jeg skal gøre af mig selv. For jeg føler mig så svag, som en gople der lægger på stranden og bare venter på at blive trådt på. Jeg troede ikke den her slags ville ske for mig, for os, mellem os.
Tanken om at det gør, er næsten uudholdelig, jeg kan slet ikke få den ind på livet, jeg holder den i strakte arme væk fra kroppen. Det skolder.
At den stabilitet, jeg var så længe om at opbygge og gik så meget igennem for, er krakeleret, har helt fejet benene væk under mig. Og det ryster mig endnu mere, at jeg åbenbart er så dårlig til at tackle det.
Det har nok noget med det der med at man først ved hvad man har, når man har mistet det.
Nu havde jeg endelig den stabilitet. Det er frygteligt den er væk.
Og så endda i en helt fremmed by - Og med afkald af den smule stabilitet jeg har haft hele livet.
Venner og familie.
Men jeg var jo klar på det - For den nye stabilitet kunne jo bære alt!

—- MILK AND/OR SUGAR? —-

Jeg ved ikke om du læser dette her eller kommer til det, men det er også ligemeget.
Jeg ville et eller andet sted ønske du valgte, men er bange for valget.
Og det ved jeg også du selv er og det lige netop er dette der afholder dig fra at foretage et valg.
Jeg ved du ikke kan fordrage tanken om at jeg ikke er glad.
Det skal du dog vide: Jeg bærer det gerne for dig.
Lige meget hvor mange gange man er blevet såret eller har prøvet noget lignende, kommer det som et lige så stort chok hver gang - Og er også lige så hårdt.
Forandring.
Skræmmende og spændende på en gang - nogen gange det ene mere end det andet.

—- WE ALSO HAVE HONEY —-

Med tonerne No Surprises, tror jeg jeg vil stoppe for i dag.
Normalt, ville jeg her spørge om du, læseren, fik nogle tanker ved at læse min blog, om det rørte et eller andet i dig. Bede dig om at tænke over det, eventuelt selv skrive om det og argumentere for det.
Men nu har jeg det mere, at hvis du tænker noget over det, så er det godt. Kan du bruge det til noget, endnu bedre. Jeg har ikke skrevet det med det formål at det skulle være debatskabende eller for at få en reaktion.
Sidder du og er et stort spørgsmåltegn lige nu, er det også godt. Så lad være med at tænke hvad altid betyder eller hvorfor. Bare tænk på at det er der (Nå, lidt lommefilosofisk blev jeg altså alligevel.
Oplev essensen - Smag essensen, føl den, mærk den, indånd den.
Det er dét JEG vil gøre med denne blog… Se essensen. Ikke tænke over den eller se tilbage på noget, men nedfælde noget på papir, bare fordi jeg kan. Det gør også essensen endnu mere tydelig for mig.

—- SEE YOU LATER, COME AGAIN  —-

Nu vil jeg læse det anatomi og fysiologi til studiet.
Der er da også bare noget hele tiden, som man kan skrive om.
Musikken er god og det er koldt uden for. Lyst herinde.
Varm kaffe og lyst til guitar og snagskrivning - men skal jo også gøre mit arbejde her i livet.
At danse grimt kunne også være sjovt.
…
Dét er essens.
Et rigtig rart spark i ansigtet af virkeligheden.

—- FOR ANOTHER BITTER PILL —-

Så må vi se om det med dansk gør en forskel. Det håber og tror jeg det gør.
Selvom der nu nok vil snige noget engelsk ind engang imellem. Og andetsteds ude på nettet, under andet navn, vil jeg nok stadig skrive på engelsk. Uuuh, så må I se om I kan opstøve den blog, hvis det betyder noget for jer.
Men jeg kan nu godt lide at der er en klar adskillelse nu.
Faktisk.

tehellet